2.Sct.Georgs Gilde, Aalborg
Det sker......

Vandslejren 1977

En beretning af: Vibeke Dalsgaard

I 1977 afholdt KFUK-spejderne en 10-dages Landslejr i Frederikshavn. Dengang var korpset stort, så vi var 15.000 spejdere på lejr. KFUK-spejderne var kun for piger, men der var i en kort overgang mulighed for at etablere ”fællesenheder” hvor pigerne var K-spejdere og drengene var medlemmer af KFUM-spejderne. Dette havde Laust og jeg benyttet os af, så vi var på Landslejr med en blandet enhed af både piger og drenge. Vi talte 35 børn og vi to ledere, så der var nok at se til.

Ved ankomsten fik vi en lejrplads højt på arealet. Der stod en stiv kuling så telte blev slået op med både stormpløkker og anden ekstra sikring. Da vi ankom, var vi noget ”knotne” over placeringen. Vi lærte bedre. Og så lærte jeg hvad det betød at have mænner og drenge med på lejr. Vores lejrarbejdet var godt nok noget andet end jeg havde været vant til før. Vi opsatte f.eks. en stor tipi på en kæmpe platform 2 m over jorden. Den skulle bruges som samlingstelt. Det blev nu aldrig til noget, så det var ren blær, men vi fik rigtig god gavn af den senere på ugen, men det kommer jeg tilbage til.

Da vi vågnede morgenen efter ankomsten var blæsten stilnet af og det regnede. Det regnede og det regnede og det regnede i alle efterfølgende dage på lejren. Hele lejren blev hurtigt et ælte og pløre, og selv om alle gik i gang med at grave diamant render og på anden måde forsøge at lede vandet væk, så var alt vådt og klamt. Pludselig fik tipien på platformen et helt andet formål. Under den trak vi tørresnore, så vi hver morgen kunne hænge alle de våde soveposer op så de kunne tørre til aften.

Vi fik også alle mulige sjove måder at overleve på. Vi havde hævet bålsted og over det var spændt en presenning. Når koge bålene var tændt blev der opsamlet en masse vand deroppe, som blev varmet op. Så inden spisetid blev der trukket lod om hvem der skulle have brusebad. Den lykkelige vinder spurtede ind og iførte sig badedragt. Så blev der stukket en pind op i pressenningen og kaskader af varmt vand væltede ned.

Det hævede bålsted var også redningen for andre. Min søster Marianne lå i en anden del af lejren og havde gravet bålstedet ned. De kunne ikke få ild fordi hele bålstedet var fuld af vand og det regnede hurtigere end de kunne tømme det. Så de gik gennem lejren med alle deres gryder og lavede mad på vores bålsted efter vi havde brugt det.

Mange af vores spejdere havde ikke regntøj med. Det er selvfølgelig ikke helt fornuftigt, men Laust løste det problem med hans sædvanlige håndelag for det praktiske. Alle blev udstyret i sorte affaldssække med hul til hoved og arme. Ved den store gudstjeneste kunne vi se, at vi ikke var de eneste, der havde brugt denne mulighed, så der vandrede mange tusinde spejdere rundt med dette praktiske – men måske ikke så klædelige – outfit.

Gudstjenesten blev transmitteret i fjernsynet og her kunne alle tv-kiggere se, at det regnede. Dels så kunne de medarbejdere, som optog udsendelsen ikke helt komme i læ, så der silede regn ned af linsen – som altså blev videregivet så seerne kunne se regndråber sile ned af deres tv-skærm. Dels så afstod biskop Henrik Christiansen fra at komme i læ. ”Kan spejderne sidde i regnen så kan jeg også”. Vi oplevede en pibekrave som langsomt men sikkert lagde sig ned og blev mere og mere sjasket. 

Hjælpsomheden var stor. Sådan er det jo blandt spejdere og særdeles under specielle vilkår. Vi lavede te til hele divisionen og var der telte, som blev oversvømmet fandt vi pladser hos kammerater i tørre telte. Noget af den konkurrence, som der altid er blandt enhederne forstummede og vi trak på samme hammel for at få dagen til at hænge sammen.

Det er svært at beskrive hvordan en lejr former sig, når vi i 9 dage vågner op til regn og i 9 dage går i seng til regn. Jeg havde købt en ny smart lejruniform – sådan en havde KFUK-spejderne. Jeg havde den på i 3 timer en formiddag, hvor det så ud til opklaring. Så regnede det igen.

Vi sendte ingen børn hjem. Det har jeg tit tænkt på som noget helt enestående. Der var et stort pres på KFUK-spejderne om at aflyse lejren og sende os hjem. Ja, vi var vist erklæret katastrofeområde på et tidspunkt og vores situation blev i hvert fald omtalt i radioavisen, men vi blev og tog ikke hjem.

Og da vi kom hjem så var det med nogle børn, som var anderledes end da vi tog ud. De havde overvundet noget. De havde klaret det. De var blevet stærkere.

Vi som havde deltaget var blevet koryfæer fandt jeg senere ud af. På en anden stor lejr, hvor det også regnede noget sad jeg i cafeteriaet, hvor der ved siden af sad en ung mand, ”som aldrig havde oplevet noget lignende”. En kvinde på den anden side af bordet vendte sig om. ”var du med K-erne i Frederikshavn? Nej, det var han godt nok ikke. Så ved du ikke hvad du taler om!

Vandslejren, som den sidenhen har heddet, blev for mange af os siden en målestok. Når vi kunne det, så er mange andre genvordigheder småting. Det er en god ting at have med i livet. Det gik – jeg kunne – og det lykkedes.

 

 

 

WEB Design: Connie Væver
Engang spejder, altid spejder.....

Gildehal 5 April Nordkraft Fødselsdag gildehal Valdemars dag 2011 DUKA-Aalborg Zoo Gildetræf - Egholm Friluftsgildehal Juletombola 2011 GildeweekendPersonalefest 2012